Jeg har haft Berner Sennen-hunde i næsten 20 år. To hanhunde, Hannibal som blev 13 år, og E.T som kun blev 6 ½ år. Da E.T døde, troede jeg ikke, at jeg skulle have hund mere. Men jeg kunne ikke undvære min daglige tur i skoven med hunden, og jeg besluttede mig til at få en tæve, det blev Shirley, fordi jeg gerne ville prøve at få et kuld hvalpe. Det er så lige der, vi er nu, hvor jeg sidder med mit første kuld på fem dejlige hvalpe, som nu er syv uger gamle. Det har været en stor oplevelse helt fra første færd. Når man ikke har prøvet at avle før, er det en helt ny verden, der åbner sig.
Det har været en kæmpe fordel at kunne hente hjælp og vejledning hos ÅHF’s erfarne medlemmer, som har været utroligt hjælpsomme med gode råd og erfaringer. Det første gode råd var at anskaffe mig bogen Opdræt med omhu og omtanke, som Hanne Mathiasen har udgivet; den blev min bibel og har været uundværlig. Jeg kontaktede Mona som har Tjalfe og sammen gennemgik vi stam-tavler og HD status og alt var ok. Så vi aftalte parring og Shirley blev efterfølgende inse-mineret med sæd fra Monas Tjalfe. Det var rigtig spændende, da vi endelig kunne få hende scannet, vi kunne jo næsten ikke vente, og glade var vi, da vi kunne se anlæg til fem hvalpe. Så var det jo bare at vente, og idet vi havde læst, at tæven ikke måtte udsættes for stress, så blev sommerferien på Shirleys præmisser; nemlig helt stille og roligt i som-merhus.
Da vi nærmede os terminen blev der taget et røntgenbillede og der kunne vi se, at der stadig var fem fine hvalpe. Grunden til, at det var nødvendigt, var fordi der var fare for, at Shirley ikke ville kunne føde normalt, hvis der nu kun var tre hvalpe, som i så fald ville være blevet for store til en normal fødsel. Vi ventede spændt på, at fødslen gik i gang, vi vidste jo at graviditeten ville vare 61-62 dage. Shirley begyndte dagen før at halse lidt og dyrlægen havde sagt, at vi skulle måle hendes temperatur, det gjorde vi næsten 20 gange, og Shirley flygtede, når hun hørte termometeret blive tændt. Vi havde fået at vide, at temperaturen skulle falde til under 37 grader, hvilket da ville være et sikker tegn på, at hun var i fødsel. Men den faldt ikke til under 37, så vi var ikke sikre på, om hun overhovedet var i gang.
Da det blev aften gik vi i seng; om morgenen før kl. 6 vågnede jeg ved, at Shirley stod uden for min soveværelsesdør og drak et eller andet. Jeg tænkte: ”Du har ikke noget vand der, Shirley?” Så jeg sprang op, og lige udenfor min dør, lå den første hvalp, stadig i fosterhinden og helt stille. Jeg troede først, at vi havde fået en dødfødt hvalp, men jeg rev hurtigt hul på forsterhinden ved snuden, og så kom der gang i den lille hvalp. Shirley kom til og begyndte at slikke hvalpen og snart lå den og suttede hos hende. Så var det bare at vente på den næste hvalp, der gik ca. en time og tyve minutter mellem hver hvalps ankomst, så efter godt seks timer sad vi med fem hvalpe; tre tæver og to hanner. Det var lykken med en veloverstået fødsel!
I de første tre uger var der meget få besøg, da Shirley virkelig vogtede over sine hvalpe og havde brug for ro. Vi sov ved siden af hvalpekassen i de første tre uger.
Det var lidt hårdt med afbrudt søvn, men Shirley var ikke altid opmærksom på, når en hvalp listede sig om bag ved hende. Så vi var nervøse for, at hun skulle klemme en, selvom min mand havde lavet en fin kasse med rundstokke langs kanterne.
Vi er nu nået hen til, at de snart er syv uger gamle, det har været så sjovt at følge deres udvikling. Fra de første vaklende skridt til, at de nu løber én i møde. De leger og udforsker alt det de møder, de er sjove og dejlige. Der er fundet nye familier til alle hvalpene. Alt er gået godt takket være hjælp og vejledning fra ÅHF’s gode medlemmer, og snart skal hvalpene hentes af deres nye familier, som venter med længsel på dem. Heldigvis bliver nogle af dem i nærheden, så vi kan følge dem.
Så går du med en lille drøm om et kuld hvalpe, så hold dig ikke tilbage; det er en oplevelse af de helt store, og jeg gør det gerne igen. Det har været til stor glæde og sjov for hele familien, og jeg kan ikke sige, at jeg ser frem til at sige farvel til mine små krudtugler, men Shirley ser vist frem til lidt fred og ro nu.
Hilsen Fra Birgitte og Shirley, Spencer, Sirius, Shelly, Selma og Saga.